Med endnu en bus ankom vi til Bogota og fandt efter lang tids soegen vores hostel. Her inlogerede vi os og kom hurtig i snak med en dansk-australsk pige, som tog os med i byen med hendes nylaerte lokale venner. En af venner var salsalaerer og generelt danser de enormt meget (og godt) salsa her. Da vi ikke er typerne, der med vilje goer os selv til grin paa dansegulvet bestemte vi os for at tage hjemad da de dragede mod salsaklubben. De naeste 2 dage stod paa oesende regn, hvilket resulterede i en masse museumsbesoeg, bl.a. guldmuseum, kunstmuseum og militaermuseum. De manglende muligheder for at udforske byen under aaben himmel resulterede "desvaerre" ogsaa i, at der blev tid til at besoege Bogota's store shoppingcentre. Dette blev dog mest til glaede for Sarah, der nu snart ikke har mere plads til kjoler i sit klaedeskab. Vi tog efter Bogota mod kaffeomraadet, for at besoege en lille by kaldet Solento. Her gik vi en lang og flot vandretur gennem st
oregraesmarken og taet skov. Vi bleva hjemturen overrasket af en enorm regnskyl, men fik heldigvis hjaelp af en lokal herre i form af to plastikposer som kunne beskytte dele af kroppen fra at bliev vaad. De hjalp kun ganske lidt og det var to gennembloedte piger som naaede frem til slutpunktet. Vi fik nok af regnvejr og dragede mod Medellin i haab om bedre vejr og en tur i vandpark! Hvad skal man ellers lave naar man nu er i sydamerika? Vi ankom til weekenden for at kunne feste lidt, men fandt hurtigt ud af, at der var valg af praesident, hvilket jo, som vi efterhaanden ved, betyder at der ikke er salg af alkohol. Der var dog et rigtig hyggeligt barkvarter kaldet Zona Rosa, som vi lige naaede at udforske lidt. Vejret var ikke meget bedre her saa vi endte med at tage paa eksperimentarium, hvor vi legede et par timer. Dagen efter skinnede solen en smule og vi drog med vores nye svenske roommate i vandpark. Sarah havde virkeig glaedet sig til dette, men blev en smule skuffet da hun saa kun 2 af vandrutschebanerne var aabne. Dem havde vi det dog rigtig sjovt med. Paa vej hjem mod hostellet hoppede vi paa en lift, der tog os op saa vi kunne se den store by oppe fra. Sidste dag i Medellin blev brugt paa at transportere os selv mod et sted, hvor vi kunne paraglide. Det viste sig selvfoelgelig, da vi var naaet hele vejen derop, at vejrbetingelserne ikke laengere var favorable, hvorfor vi skuffede begav os tilbage igen. En aergerlig slutning i Medellin, men turen gik nu mere nord paa mod Santa Marta. Denne tur kunne man vaelge at tage med bus i 17 timer for 100.000 pesos eller med fly i 2 timer for 110.000 pesos. Vi valgte den ikke-CO2-rigtige loesning. Vi maa efterhaanden have opbrugt vores kvote - men vi nyder det og har nu udskiftet vores backpacker titel med flashpacker.
oregraesmarken og taet skov. Vi bleva hjemturen overrasket af en enorm regnskyl, men fik heldigvis hjaelp af en lokal herre i form af to plastikposer som kunne beskytte dele af kroppen fra at bliev vaad. De hjalp kun ganske lidt og det var to gennembloedte piger som naaede frem til slutpunktet. Vi fik nok af regnvejr og dragede mod Medellin i haab om bedre vejr og en tur i vandpark! Hvad skal man ellers lave naar man nu er i sydamerika? Vi ankom til weekenden for at kunne feste lidt, men fandt hurtigt ud af, at der var valg af praesident, hvilket jo, som vi efterhaanden ved, betyder at der ikke er salg af alkohol. Der var dog et rigtig hyggeligt barkvarter kaldet Zona Rosa, som vi lige naaede at udforske lidt. Vejret var ikke meget bedre her saa vi endte med at tage paa eksperimentarium, hvor vi legede et par timer. Dagen efter skinnede solen en smule og vi drog med vores nye svenske roommate i vandpark. Sarah havde virkeig glaedet sig til dette, men blev en smule skuffet da hun saa kun 2 af vandrutschebanerne var aabne. Dem havde vi det dog rigtig sjovt med. Paa vej hjem mod hostellet hoppede vi paa en lift, der tog os op saa vi kunne se den store by oppe fra. Sidste dag i Medellin blev brugt paa at transportere os selv mod et sted, hvor vi kunne paraglide. Det viste sig selvfoelgelig, da vi var naaet hele vejen derop, at vejrbetingelserne ikke laengere var favorable, hvorfor vi skuffede begav os tilbage igen. En aergerlig slutning i Medellin, men turen gik nu mere nord paa mod Santa Marta. Denne tur kunne man vaelge at tage med bus i 17 timer for 100.000 pesos eller med fly i 2 timer for 110.000 pesos. Vi valgte den ikke-CO2-rigtige loesning. Vi maa efterhaanden have opbrugt vores kvote - men vi nyder det og har nu udskiftet vores backpacker titel med flashpacker.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar