Columbia: The Lost City

5 dages trekket startede med 2 timers koersel ind i junglen efterfulgt af 3 timers trekking over det foerste bjerg og ned igen mod den foerste camp. Selv ruten er kun paa 25 km, men flere steder har vandrestierne en stigning paa 45 grader, hvilket goer at trekket tager laengere tid end man ellers skulle tro. Derudover regner det hver eftermiddag og muddermaengden bliver derfor ret stor og besvaerlig at passere. Hver camp bestaar af en masse haengekoejer, et primitivt koekken og rigtige toiletter med bad (vand fra floden). Med os havde vi en guide, en assistent og en kok samt 2 heste, der bar maden til de foerste 2 camps. Vi var en gruppe paa 6, os samt et britisk par og et australsk par i slutningen af tyverne. Den ene af dem var faktisk 4 mdr. henne i sin graviditet, hvilket vi syntes var ret sejt. Turen mod "The Lost City" tager 3 dage (kan goeres paa kortere) hvor man vandrer gennem fantastisk junglenatur, op og ned af bjerge og krydser floden utallige gange. Paa fjerdedagen besteg vi ca. 1800 trappetrin for endelig at se den forsvundne by helt uden andre turister. Byen, som bestaar af terasser hvorpaa husene engang har staaet, havde vi ikke de store forvenninger til. Det viste sig dog, at disse mosbeklaedte terrasser omgivet af jungle og fantastisk udsigt var et forbloeffende syn. En del af charmen ved den forsvundne by er ogsaa, at man bliver noed til at trekke derud for at kunne opleve det - hvilket skaerer antallet af turistbesoegene ned. Derudover er der ikke mange restriktioner (ingen militaermaend som floejter i deres floejter naar man bevaeger sig uden for stierne som i Machu Picchu). Militaermaend var der dog massere af og de var venlige, smilene og laante med glaede deres store gevaerer ud til aere for et foto. De var heller ikke blege for at saelge deres hundetegn, hatte og andre genstande. Et par timer efter var vi nede igen og nu gik turen hjem igen. Stierne var nu bekendte og det gik en del hurtigere. Vi var heldige med vejret alle dage og da vi udmattede naaede frem til slutpunktet under halvtag begyndte det at oese ned. Med lyn og torden og regn i stride stroemme. Vi fik ret ondt af den gruppe paa 12, der skulle til at starte. Dog kunne man ikke lade vaere med at glaede sig indvendig over at have overstaaet trekket. Det viste sig dog, at vores tanker gav bagslag, da vi skulle med jeepen tilbage igen. Den store maengde regn havde nemlig kreeret utallige floder over vejen, hvilket gjorde det en smulle svaert at komme hjem. De foerste 2 floder gik nogenlunde, men efter at have ryddet vejen for et nedfladet trae, der var blevet ramt af lynet, naaede vi nu frem til den stoerste flod af alle. Denne flod gik en mand til livet og var meget kraftig. Vi ventede ca. 1 time paa at vandstanden ville falde alt imens vi betragtede de mange guider baere nytilkomne motorcykler gennem floden for at komme over paa den anden side. Foerste forsoeg paa at krydse floden med jeepen lykkedes ikke, men vi naaede at bakke tilbage foer vi blev taget af stroemmen. Gulvet i jeepen blev dog ret gennembloedt og motoren loed ikke helt normal. Anden forsoeg lykkedes med hjaelp fra 5 lokale, der skubbede bilen helt op paa fast grund. Det blev slutningen paa vores eventyr i junglen. Vi begav os nu ud paa endnu et buseventyr og endte i Cartagena sent om aftenen, hvor vi udmattede faldt om paa vores senge.
De naeste par dage staar paa baadtur til Playa Blanca, endnu en overnatning i haengekoeje paa oeen og til sidst en tur til en muddervulkan med scrub og masssage (forhaabelig). Tirsdag har vi fly mod Quito for derefter at drage afsted mod DK. Vi glaeder os meget til at komme hjem men har samtidig haft skoen tur.

Columbia: Santa Marta - National Park Tyrona - Taganga

Santa Marta var varm og solrig. Vores "vundne" tid fra flyturen blev brugt paa den lokale strand, der var overflydt pga. at alle havde faaet fri til at kunne stemme. Dagen efter drog vi mod den naerliggende nationalpark kaldet Tyrona Park. Her trekkede vi gennem smuk regnskov og langs smukke sandstrande for til sidst at ende ved den mest populaere strand. Her lejede vi et par haengekoejer og havde netop gjort os strandklare da det begyndte at oese ned. Juhu - mere tid i skyggen til afslapning og angreb af myg. Vi kom hurtig i snak med et par backpackere, der havde observeret, hvor sultent Sarah's blik havde set ud, mens de spiste deres kokusnoed med nutella. Det var 2 flinke fyre - israeleren Eyal og spanieren Pablo. Dem fik vi meget sjov med. Vi noed dagen efter paa stranden i solskin og brugte trediedagen paa at drage mod Taganga -en lille fiskerby, der skulle vise sig at bringe meget sjov. Denne by boed paa strand, sjov og fester med vores nylaerte venner og flere endnu. Efter et par dage fik vi nok og nu er turen mod "the lost city" booket og betalt. Vi tager afsted imorgen.

Billeder Columbia part 1

http://www.facebook.com/album.php?aid=224802&id=632692526&l=4af3ec9c9c

Columbia: Bogota - Medellin

Med endnu en bus ankom vi til Bogota og fandt efter lang tids soegen vores hostel. Her inlogerede vi os og kom hurtig i snak med en dansk-australsk pige, som tog os med i byen med hendes nylaerte lokale venner. En af venner var salsalaerer og generelt danser de enormt meget (og godt) salsa her. Da vi ikke er typerne, der med vilje goer os selv til grin paa dansegulvet bestemte vi os for at tage hjemad da de dragede mod salsaklubben. De naeste 2 dage stod paa oesende regn, hvilket resulterede i en masse museumsbesoeg, bl.a. guldmuseum, kunstmuseum og militaermuseum. De manglende muligheder for at udforske byen under aaben himmel resulterede "desvaerre" ogsaa i, at der blev tid til at besoege Bogota's store shoppingcentre. Dette blev dog mest til glaede for Sarah, der nu snart ikke har mere plads til kjoler i sit klaedeskab. Vi tog efter Bogota mod kaffeomraadet, for at besoege en lille by kaldet Solento. Her gik vi en lang og flot vandretur gennem storegraesmarken og taet skov. Vi bleva hjemturen overrasket af en enorm regnskyl, men fik heldigvis hjaelp af en lokal herre i form af to plastikposer som kunne beskytte dele af kroppen fra at bliev vaad. De hjalp kun ganske lidt og det var to gennembloedte piger som naaede frem til slutpunktet. Vi fik nok af regnvejr og dragede mod Medellin i haab om bedre vejr og en tur i vandpark! Hvad skal man ellers lave naar man nu er i sydamerika? Vi ankom til weekenden for at kunne feste lidt, men fandt hurtigt ud af, at der var valg af praesident, hvilket jo, som vi efterhaanden ved, betyder at der ikke er salg af alkohol. Der var dog et rigtig hyggeligt barkvarter kaldet Zona Rosa, som vi lige naaede at udforske lidt. Vejret var ikke meget bedre her saa vi endte med at tage paa eksperimentarium, hvor vi legede et par timer. Dagen efter skinnede solen en smule og vi drog med vores nye svenske roommate i vandpark. Sarah havde virkeig glaedet sig til dette, men blev en smule skuffet da hun saa kun 2 af vandrutschebanerne var aabne. Dem havde vi det dog rigtig sjovt med. Paa vej hjem mod hostellet hoppede vi paa en lift, der tog os op saa vi kunne se den store by oppe fra. Sidste dag i Medellin blev brugt paa at transportere os selv mod et sted, hvor vi kunne paraglide. Det viste sig selvfoelgelig, da vi var naaet hele vejen derop, at vejrbetingelserne ikke laengere var favorable, hvorfor vi skuffede begav os tilbage igen. En aergerlig slutning i Medellin, men turen gik nu mere nord paa mod Santa Marta. Denne tur kunne man vaelge at tage med bus i 17 timer for 100.000 pesos eller med fly i 2 timer for 110.000 pesos. Vi valgte den ikke-CO2-rigtige loesning. Vi maa efterhaanden have opbrugt vores kvote - men vi nyder det og har nu udskiftet vores backpacker titel med flashpacker.

Columbia : Cartagena-Mompos-Burcaranmanga-San Gil

Vi ankom til Cartagena med fly og traadte ud i en mur af hede og fugt. Tilfaeldigvis var det en helligdag og alt var lukket, men det gav os mulighed for at udforske den gamle del af byen som bestod af mange farvede huse med altaner og blomster. Dagen efter begav vi os paa en lang tur mod syd-oest. Vi startede ud i den lokale metrobus med hoej musik, loese plastiksaeder, alt for mange mennesker og ingen aircon. God start. Herefter hoppede vi paa endnu en bus som vi blev smidt af midt i et vejkryds "in the middle of nowhere" efter 2 timer. Det var her vi for alvor opdagede, at folk i Columbia ikke snakker engelsk, men trods det meget gerne vil snakke! Efter lidt tid kom vi frem til, at vi skulle videre med en lille lokal overfyldt minibus. Tilgengaeld er maendene hoeflige nok til at lade kvinderne faa en siddeplads. Efter 1 time blev vi stoppet af militaeret med store guns, der hev alle folk ud af bussen for at kropsvisitere maendene og udspoerge turisterne (os). De var meget mistaenksomme og spurgte os om vi havde familie i Mompos (hvilket virker ret usandsynligt eftersom vi kommer fra DK og Mompos er en meget lille bondeby langt ude paa landet). De lod heldigvis gaa og vi ankom til flodbaaden, som transporterede os mod endnu en lille by. Herfra blev vi proppet ind paa forsaedet i en taxa og koerte langt om laenge mod vores endelige destination: Mompos. Det var en lille med meget fin by med hvide huse. Her var vi de eneste turister og muligvis ogsaa de foerste besoegende i lang tid. Dagen efter tog vi mod Bucaramanga. Vores bus gik desvaerre ikke saa vi blev smidt paa ladet af en jeep og saa var det ellers bare fuld fart fremad gennem pampaslignende natur. Saa tog vi en ny bus og ankom sent til byen. Det var en stor by og vi valgte ikke at bruge tid paa den, men i stedte begive os mod en lille hyggelig by kaldet San Gil. Vi skal maaske lige naevne, at selvom vi var saa meget paa farten, var der massere at se pga Columbia's fantastiske og skiftende natur. San Gil var en rigtigt adventureby, men eftersom vi efterhaanden har proevet det meste, var det bodyboarding, der stod paa programmet. Her fik man et board og sammen med guide begav man sig ud paa floden gennem dens mange vilde stroemme. Det var ret vildt og man fik sig da ogsaa et par skrammer, men det var en fed foelelse at blive suget ned under flodens overflade og i 1 sek ikke vide om man faktisk ville komme op igen! Nu gaar turen videre mod hovedstaden Bogota og forhaabelig et par dage samme sted.

Billeder Ecuador part 2

http://www.facebook.com/album.php?aid=222064&id=632692526&l=143417dcc3

Quito – Banos – Quito

Vi ankom fra Galapagos til Quito d.11 maj og fandt et rigtig hyggeligt hostel i den gamle bydel af Quito. Her var mange backpackere og på toppen lå en tagterrasse, hvor man kunne nyde vejret og udsigten over store dele af byen. Dagen efter tog vi mod Banos, en lille by i bjergene syd for Quito. Her var en masse aktiviteter at tage sig til. Vi lagde ud med at prøve canopy, hvor vi blev spændt til et kabel i supermand stilling og ”fløj” ud over en kæmpe flod. Dette var ikke vildt nok for Kamille som derefter valgte at hoppe ud fra en bro. Dog med seler og sikkerhedsudstyr. Det var en ret vild oplevelse. Vi sluttede dagen af med riverrafting i amazonen –denne gang dog mindre vildt end i Cusco, til vores store skuffelse. Dagen efter besluttede vi os for at tage alene ud på et turist-trek langs en flod med destination mod et stort vandfald. Trekket viste sig hurtigt ikke at være særligt turistet. Vi tog afslappet afsted i klip-klappere for efter 2 timer at opdage, at stien blev mindre og mindre og til sidst forsvandt (sammen med skiltene). Efter at have faret vild 2 gange fandt vi en lille gård, hvor vi spurgte om vej til vandreruten på bedste international tegnesprog (læs: bevægede arme og ben mens gående på stedet). Den gamle dame pegede ned ad bjerget og vi begav os ned ad den næsten-ikke-eksisterende sti helt ned til bunden af det bjerg vi lige havde brugt tid på at bestige. Her mødte vi hendes mand, der var i færd med at plukke appelsiner i deres frugtplantage. Han sagde noget på spansk om, at det var en forkert vej mens vi smilende nikkede og gik videre blot for at finde ud af, at stien sluttede. I bitter tavshed besteg vi bjerget endnu engang og på toppen stod manden ventende med 2 appelsiner i hånden til os. Han tilbød at vise os vej og vi takkede pænt og meget lettet ja. I de næste 30 minutter gik vi i bare tæer (da klip-klappere jo som bekendt bliver meget glatte i fugtigt miljø) med mudder og lort til knæene. Vi åndede lettet op da vi fandt et skilt og manden vurderede, at vi nu kunne forsætte alene. Af sti af sted gik det da vi efterhånden var ved at blive bange for ikke at nå frem til målet før mørkets frembrud. Flere gange måtte vi lave vores egne stier, men endelig nåede vi frem til byen, hvor vi skulle tage en lift over floden. Dette var blot for at opdage, at liften ikke kørte og vi måtte derfor trekke ned af bjerget til floden, hvor der var en bro. Her lå vandfaldet tilfældigvis også og vi ankom til synet af en kæmpe flok ecuadorianerer med hænderne i vejret og skrigende af vandfaldet. Det fandt vi meget morsomt, men hurtigt blev inviteret med i ”sekten” og vi tilsluttede os, da de inviterede til fælles rundkreds og tilbedelse af vandfaldet – eller hvad de nu havde gang i. Vi forstår jo ikke spansk.... men det var noget med vand, tak og Gud. På den anden side af broen blev nødt til at tomle hjem, da der ingen taxa’er var. Turen endte med at udvikle sig til noget HELT andet end forventet, men det var den fedeste og sjoveste oplevelse. Om aftenen mødtes vi med vores britiske venner Mark og Russell som vi havde endnu en sjov aften med. Dette gav bagslag morgenen efter, hvor vi havde booket en canoying tur som gik ud på at rapelle ned af vandfald. Alligevel blev det en spændende oplevelse og det kolde vand fik os hurtigt op på dupperne igen. Herefter gik turen tilbage mod Quito, hvor vi havde en dag til at lære byen at kende. Her oplevede vi vores første (og forhåbelig eneste) ”overfald” på åben gade ved højlys dag. Heldigvis skreg Kamille op da han greb håndtasken mens Sarah skubbede ham væk og råbte danske skældsord af ham. Folk stoppede op og kiggede men ingen gjorde noget. Tyven kiggede lidt på os inden han koldt forsatte tomhændet og luntende i modsatte retning. Vi var egentlig ret heldige, da vi har hørt om mange bevæbnede (og vellykkede) overfald her i Quito. Lidt forskrækekde forsatte vi vores tur. I morgen drager vi med fly mod Cartagena i Columbia – noget som vi ser meget frem til.