Equador og Galapagos

Sidst vi skrev havde vi forladt Line i Peru med de beskidte Cusco børn og var på vej til Mancora – en kystby i Peru. Her inlogerede vi os på noget der minder om et charter hotel i syd Spanien med pool og strand. Det viste sig hurtigt at det var her alle andre backpackere også holdt til. Derfor stødte vi også ind i 2 australske fyrer som vi tidligere havde mødt. I Mancora gik de fleste af dagene med sol, strand og pool men en enkelt fisketur blev det dog også til. 3 dage her gjorde os rastløse da byen ikke havde meget andet at byde på og vi tog mod Mantanita i Ecuador som også er en strandby. Vi mødte 2 britiske fyrer (Mark & Russel) som skulle med samme bus og dem havde vi et par sjove dage med. Mantanita er en by der lever om aftenen. Folk går i byen og drikker sig fulde, sover i deres lysforladte værelser til kl.15 hvorefter de går på stranden og så starter hele showet forfra igen. Dette gælder både for de lokale og de mange backpackere. Vi forlod briterner og Mantanita efter et par dage og tog mod det længe ventede Galapagos! Juhu.
På Galapagosøen Santa Cruz startede vi ud med en lille dykkertur i det tyrkise indbydende hav. Det var Kamilles jomfrudyk og med bankene hjerte og instruktør i hånden tog hun sit introdyk under havets overflade. Herefter havde vi 2 rigtige dyk forskellige steder. Det var helt fantastisk. Vi så hammerhajer, søløver, store rokker,delfiner, kæmpe skildpadder, white tipped sharks og massevis af fisk. Et sted var der så meget strøm at man bare flyde afsted med strømmen over den fiskrige havbund og nyde synet. Dagen efter startede vi med en vandretur til en bounty beach kaldet Tortuga Bay som lå en time fra Puerto Ayora – byen vi boede i.
Om aftenen startedevi på vores 5 dages cruise på en katamaran sammen med 8 andre unge turister. Aktiviteterne alle dage var ens: hiking og snorkling. Første dag hikede vi på øen Rabida med rødt sand på stranden. Vores guide fortalte livligt om Galapagos øernes historie og deres mange endemiske arter. Han fortalte om hvordan de gør alt for at udrydde nytilkomne ikke endemiske arter – f.eks. geder bragt hertil af mennesket. De foretrækker at beholde naturen uforandret og vi kan ikke helt finde ud af om det faktisk er for naturens skyld, eller om det er for at beholde deres unikke ry for at tiltrække turister.
Bagefter så vi søløver og snorklede rundt om kysten og drog da videre med båden til øen Santiago der var fyldt med havleguaner og endnu flere søløver samt en masse store røde krabber.På trediedagen havde vi et stop på vulkanøen Bartolome, hvor vi ”besteg” (ad turist stier) en vulkan og så den smukke udsigt. Herefter snorklede vi med pingviner, hajer og en masse masse faverige fisk. Turen forsatte mod North Seymour, hvor vi tidligere havde dykket. Her var øen fyldt med fugle, bl.a. friget birds; hannerne har store røde poser under næbet for at tiltrække hunnerne. Vi så også den velkendte ”bluefooted boobie” hvis navn vi havde meget sjov ud af - små hjerne små fornøjelser. Morgenen efter stod vi tideligt op og så solopgangen over en sandslette i havet ved North Seymour som vi herefter lagde til. Denne var fyldt med søløver – store og små. De små var specielt nysgerrige og et sted ved kysten havde de i deres lille søløve samfund etableret en lille ”børnehave” med omkring 20 små søløver og en stor fed hunsøløve (pædagogen) til at passe på dem. Når vi stillede os et par meter ud i vandet svømmede de livligt legende omkring os og nippede til vores fødder og tæer. Der var en der var specielt glad for Sarahs ankelkæde med koraller på. Hunsøløven var et par gange ovre for at markere sig men gjorde intet ud af sine trusler! Katamaranen tog herefter kurs mod Santa Fe, hvor vi snorklede med søløver og så kæmpe fiskestimer, hvilket var et ret fantastisk syn. Bagefter hikede vi på øen og så landleguanen. Vores guide var meget forbløffet over, at vi fik set både en lille unge, en mor og en gammel leguan. Det er åbenbart uhørt, men turismen må have gjort dem tamme (og så snakker han om hvordan naturen på Galapagos skal forblive uforandret..men turismen er åbenbart ok). Sarah og Kamille var dog lidt mere intereserede i søløverne, der lå tilfældigt smidt rundt omkring på stranden.
Natten brugte vi på at komme til San Cristbal, som vi dog ikke nåede at se meget til, da vi skulle nå en speedbåd tilbage til Santa Cruz morgenen efter – dette var ikke en del af turen, men vi var blevet en smule misinformeret og fik pludselig travlt da vi havde et fly hjem dagen efter. Så vi stod op kl.5 (eller det vil sige kl.4 fordi vi selvfølgelig havde glemt at stille uret) og så blev vi ellers i mørket smidt af på en aflåst båd de mente var den der sejlede mod Santa Cruz. Her sad vi så i mørket alene og ventede på ejeren der heldigvis dukkede op en time efter og et par timer efter var vi på fast jord igen. Sidste dag benyttede vi lejligheden til at besøge Darwin Center. Selve research centeret var ikke voldsomt informerende, men de havde en masse kæmpe landskildpadder gående omkring. Her så vi den berømte Lonesome George, der den eneste tilbage af sin art fra en bestemt ø og han har åbenbart ikke lyst til at formere sig med de 2 lækre hunskildpadder af en beslægtet art, som de ellers har placeret ham sammen med. Vi havde regnet med at shoppe i souvenirshoppen og købe fedt Darwin gear, men fordi det var søndag var alting lukket.
Nu sidder vi så og svajer frem og tilbage mens vi venter på at balancenerverne kommer på plads til at vi skal flyve mod Quito imorgen. Galapagos har været en kæmpe oplevelse. Naturen er ikke så spektakulær – jo det tyrkise hav kan man jo kun elske – men ellers er det primært dyrelivet der tager pusten fra en. Vi har fået forlænget vores rejse til d.16 juni (tak Kamilles far) da vi ikke helt er klar til at drage mod DK endnu. Så nu går turen mod Colombia!