Jungletur

Dagen efter hjemkomst fra Pampas begav vi os ud på en 3 timers smuk flodtur til junglen. Her ankom vi til vores basecamp, der var placeret midt i en frugtplantage. Begejstrede som vi var, kastede vi os over de nedfaldne grapefruger – hvorfor besvære sig selv med at plukke dem fra træet? Dette skulle vise sig at bringe meget uheld.. Vi bestemte os for at campe dybt inde i junglen frem for vores basecamp - for at være lidt ekstra adventure-agtige. Vi var dog ikke lige så adventure-agtige som vores alternative gruppe venner, der valgte at begive sig ud i junglen uden fodtøj og myggespray - idioter.. Afsted kom vi og trekkede i junglen i et par timer inden vi slog os ned. Sammen byggede vi en lejr af palmeblade, lianer og myggenet, hvorefter vi begav os ud på tur i det nærtliggende område, hvor vores guide nedlagde regnskoven med machette. Om aftenen gik vi i floden, hvor vi så slange (i ental), frøer og fangede en lille caiman. Tilbage i lejeren fik vi spaghetti kogt i flodvand til stor begejstring for den fødevarestudrende Kamille. For Sarah blev natten længere end lang. Da Sarah havde spist en en dårlig grapefrugt var hun bogstavelig talt blet RØV syg. Dette resulterede i mange natlige besøg med lommelygte i den vilde jungle, hvoraf en af disse blev vildfaren for den feber-trance ramte stakkel. Guiden fandt dog hurtigt Sarah og brage hende tilbage til lejren. For Kamille blev natten også lang ved tanken om diverse kryb, der kunne indtage hendes sovested. Som sædvanlig sov savle-Line tungt og trygt, og havde kun en 2 timers lytte-efter-tapirer session, hvilket vist kan betegnes som barnemad i forhold til resten af flokkens oplevelse med junglenatten. Da morgenstunden kom kunne man se desperationen i Sarahs øjne og vi kom hurtigt tilbage til basecampen, hvor vi dog liiiiige skulle have 2 timers smykkeworkshop med selvfundne frø og tænder fra vilde junglesvin. Herefter blev vi hentet af båden og Sarah åndede lettet op da hun igen var tilbage i civilisationen med toilet inde for rækkevidde. Alt i alt en SUPER tur. Sikke ynkelige vi var. Men en oplevelse blev det da. Vi fløj tilbage til La Paz om aftenen, i et lille propelfly. I sig selv en meget speciel oplevelse. Der var delte meninger om placeringen på ”hurra, hvor fedt” skalaen, men Line kom ud i cockpittet og fik sig en snak med piloterne, der valgte at dreje hele flyet (både vertikalt og horisontalt) for at hun kunne få et perfekt billede af den sneklædte bjergtop, som vi fløj lige forbi. I La Paz var der genforening med vores amerikanske venner, Matt og Tom, og så var det ellers Lines tur til at ligge med feber og dét vi nu vælger at betegne som ”grapefrugt-syge”... så ved alle vist, hvad vi snakker om. Kamille og Sarah benyttede den efterfølgende dag til ”fri leg”, hvilket vil sige shopping, og var i højt humør, da de om eftermiddagen dansende vendte tilbage til hostelet og viste ynkelige Line de nyindkøbte VENINDE-ringe. Der må gerne gættes på Lines begejstring her.. Om aftenen bookede vi den så – cykelturen på verdens farligste vej, DEATH ROAD. En tur, der er meget hypet i La Paz, men som rent faktisk er ret farlig. Det begyndte for alvor at gå op for os, da det ikke var mere end 5 dage tidligere, at en israelsk pige kørte ud over kanten og blev dræbt.