Efter vores minetur i Potosi tog vi til Sucre, som skulle vise sig at blive en lidt anden oplevelse end, hvad vi havde haft i tankerne. Sucre byder på en masse aktiviteter og ture, og vi var SÅ klar. Desværre ankom vi lige oven i en kombineret påske/borgmestervalgs-weekend, så alt var lukket og der var ingen transport ud af byen i 3 dage. Nåh, men hel
.JPG)
digvis kunne vi da så gå i byen og drikke og os fulde. Nej nej, ingen udskænkning af alkohol i valg-weekenden! De smarte unge mennesker fandt dog et supermarked der solgte vin, og nogle venner at få weekenden til at gå med. Sucre var en smuk by, der også bød også på et herligt frugtmarked og en meget backpackervenlig cafe med happy hour på kage. Om mandagen lykkedes det os, til Sarahs store glæde, at komme på ridetur sammen med vores ven Jakob fra jeepturen. Kamille var lidt nervøs for turen, især eftersom vi ingen hjelme fik. Det viste sig dog
.JPG)
hurtigt, at Kamille var et naturtalent (citat Sarah). Line, der ikke har held i hest, fik den gamle hippiehest med fletninger og dannede en ensom bagtrop det meste af første halvleg. I frokostpausen kom en pige fra gruppen snøftende hen og spurgte Line om hun ville bytte hest, da hendes godt kunne lide at ride stærkt. Bytte bytte købmand. Line og ny hest blev hurtigt trygge i hinandens nærvær, de bedste venner... troede hun. Anden halvleg foregik i et lidt andet tempo, og efter en nedstigning af en næsten lodret klippevæg, stod den nu på fuld galop langs en trafikkeret vej. Kamilles jomfrugalop. Flot. For at gøre en lang historie kort... Pludselig så Sarah og Kamille en hest uden rytter, som viste sig at være Lines. Kamille ville dog ikke udnytte situationen og tage billeder, så desværre er der ingen dokumentation af det seje stunt eller af Line, der sidder på asfalten med blanke øjne. Om aftenen tog vi en bus mod La Paz og kom frem næste morgen. La Paz tager vejret fra en på 3 måder; byen ligger nede i et enormt krater mellem sneklædte bjergtopp
.JPG)
e og når man ankommer fra en af bjergsiderne er udsigten storslået. Når man så træder ud af bussen og indånder den fuldstændige tilosede luft, finder man ud af, hvorfor byen er ’breathtaking’ på flere måder – La Paz’ veje er fuldstændig proppede med køer af taxaer og busser. Og hvis du ikke allerede er død af luftforgiftning, dør du ligeså snart du bevæger dig rundt. Ord som ’højdesyge’ og ’stakåndethed’ må være opfundet på de her kanter, og dét at gå op ad trapperne til hostelværelset får dig til at hive efter vejret som én, der har løbet et marathon. Bonusinfo: La Paz er verdens højest beliggende hovedstad (3600 m). Om aftenen mødtes vi igen med vennerne fra Sucre og gjorde dagen efter hovedpinefyldt. I morgen flyver vi til Rurrenabaque, hvorfra vi tager på Pampas- og jungletur.
.JPG)
digvis kunne vi da så gå i byen og drikke og os fulde. Nej nej, ingen udskænkning af alkohol i valg-weekenden! De smarte unge mennesker fandt dog et supermarked der solgte vin, og nogle venner at få weekenden til at gå med. Sucre var en smuk by, der også bød også på et herligt frugtmarked og en meget backpackervenlig cafe med happy hour på kage. Om mandagen lykkedes det os, til Sarahs store glæde, at komme på ridetur sammen med vores ven Jakob fra jeepturen. Kamille var lidt nervøs for turen, især eftersom vi ingen hjelme fik. Det viste sig dog .JPG)
hurtigt, at Kamille var et naturtalent (citat Sarah). Line, der ikke har held i hest, fik den gamle hippiehest med fletninger og dannede en ensom bagtrop det meste af første halvleg. I frokostpausen kom en pige fra gruppen snøftende hen og spurgte Line om hun ville bytte hest, da hendes godt kunne lide at ride stærkt. Bytte bytte købmand. Line og ny hest blev hurtigt trygge i hinandens nærvær, de bedste venner... troede hun. Anden halvleg foregik i et lidt andet tempo, og efter en nedstigning af en næsten lodret klippevæg, stod den nu på fuld galop langs en trafikkeret vej. Kamilles jomfrugalop. Flot. For at gøre en lang historie kort... Pludselig så Sarah og Kamille en hest uden rytter, som viste sig at være Lines. Kamille ville dog ikke udnytte situationen og tage billeder, så desværre er der ingen dokumentation af det seje stunt eller af Line, der sidder på asfalten med blanke øjne. Om aftenen tog vi en bus mod La Paz og kom frem næste morgen. La Paz tager vejret fra en på 3 måder; byen ligger nede i et enormt krater mellem sneklædte bjergtopp.JPG)
e og når man ankommer fra en af bjergsiderne er udsigten storslået. Når man så træder ud af bussen og indånder den fuldstændige tilosede luft, finder man ud af, hvorfor byen er ’breathtaking’ på flere måder – La Paz’ veje er fuldstændig proppede med køer af taxaer og busser. Og hvis du ikke allerede er død af luftforgiftning, dør du ligeså snart du bevæger dig rundt. Ord som ’højdesyge’ og ’stakåndethed’ må være opfundet på de her kanter, og dét at gå op ad trapperne til hostelværelset får dig til at hive efter vejret som én, der har løbet et marathon. Bonusinfo: La Paz er verdens højest beliggende hovedstad (3600 m). Om aftenen mødtes vi igen med vennerne fra Sucre og gjorde dagen efter hovedpinefyldt. I morgen flyver vi til Rurrenabaque, hvorfra vi tager på Pampas- og jungletur.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar