Nåh, venner! Så er det tid til en lille update. Den sidste uge har vi boykottet computeren til fordel for naturoplevelser og kortspil. Guatemala er helt fantastisk – naturen og folket har overrasket os meget positivt. Første stop var Flores, hvor vi boede to nætter og besøgte de gamle maya ruiner i Tikal. Vi var meget meget tidligt oppe for at kunne stå ved indgangen til området kl 6 og se solopgang og høre brøleaber. Vores guide, Boris, fortalte alt hvad han vidste om mayaerne, viste os dyr og fangede en stor fugleedderkop
som vi fik lov at kæle lidt med... Tilbage på hostelet om eftermiddagen, dukkede to danske veninder fra Caye Caulker op, så dem tog vi ud og badede lidt med. Senere gik vi ud for at finde en bus, vi kunne tage syd på dagen efter, og støder tilfældigt ind i en canadisk ven vi fik os på busturen fra Chetumal til Belize City. Sådan er vilkårene når man rejser efter Lonely Planet, ligesom alle andre. Morgenen efter gik turen så til Semuc Champey for vores vedkomne. 9 timer i minibus med en vanvittig chauffør. Køresyge og tissetrang gik hånd i hånd, så det var rart at komme frem til hostelet, som var en sand oase. Vi ved ikke helt om vi skal kalde det skov eller bjerge eller jungle. Sarah holder på højland. Ikke desto mindre var det langt væk fra by og internet, men kun 100 m fra indgangen til en fantastisk nationalpark. Klimaet her var skønt. Vi så ikke så meget til solen, men om dagen mindede temperaturene mest af alt om dansk sommer, så det var helt perfekt til formålet. Om
aftenen spillede vi kort med hostelets personale og gik tidligt i seng. Man var lidt tvunget til det eftersom hostelet levede op til deres navn, Hotel Ecologia, ved kun at have elektrisk lys fra 18-22. Vi er blevet totalt A-mennesker på denne her tur, og vågnede (af os selv!) som alle andre dage omkring kl 7, tog vores højtelskede vandrestøvler på opdagelse i parken. En god hård gåtur blev belønnet med en svømmetur og lidt typisk Sarah-Line leg i nogle naturlige pools, som man ligger i lag mellem to vandfald og som man også kan klatre i mellem (hvis det giver nogen mening!?). Resten af dagen tilbragte vi på hostelets veranda, spillede kort og læste. Om aftenen fik vi selskab af vores canadiske ven, der tilfældigt var kommet forbi. Dagen efter startede vi igen med en god vandretur efterfulgt af en uforglemmelig tur i de nærliggende grotter. Vi fik ved indgangen i grotterne tildelt to snore til at binde vores klipklappere fast med og et tyndt stearinlys og vi blev guidet rundt i grotterne, som kun var oplyst af vores stearinlys. Guiden som kun kunne snakke spansk og
som i øvrigt var vildt freaky og mest mindede om en figur fra Bride of Chucky hev os rundt i mørket og fik os til at svømme gennem huler, kravle op ad smalle stiger, glide ned af glatte sten og hoppe ud fra klipper ned i underjordiske søer – alt sammen med det her stearinlys i hånden. Dagen efter gik turen så til Rio Dulce. En bustur på 7 timer var vi blevet fortalt. Den tog 13. Nu sidder vi så her ved floden og skal imorgen afsted mod byen Livingston, som bliver vores sidste Guatemala-stop inden Honduras.
som vi fik lov at kæle lidt med... Tilbage på hostelet om eftermiddagen, dukkede to danske veninder fra Caye Caulker op, så dem tog vi ud og badede lidt med. Senere gik vi ud for at finde en bus, vi kunne tage syd på dagen efter, og støder tilfældigt ind i en canadisk ven vi fik os på busturen fra Chetumal til Belize City. Sådan er vilkårene når man rejser efter Lonely Planet, ligesom alle andre. Morgenen efter gik turen så til Semuc Champey for vores vedkomne. 9 timer i minibus med en vanvittig chauffør. Køresyge og tissetrang gik hånd i hånd, så det var rart at komme frem til hostelet, som var en sand oase. Vi ved ikke helt om vi skal kalde det skov eller bjerge eller jungle. Sarah holder på højland. Ikke desto mindre var det langt væk fra by og internet, men kun 100 m fra indgangen til en fantastisk nationalpark. Klimaet her var skønt. Vi så ikke så meget til solen, men om dagen mindede temperaturene mest af alt om dansk sommer, så det var helt perfekt til formålet. Om
aftenen spillede vi kort med hostelets personale og gik tidligt i seng. Man var lidt tvunget til det eftersom hostelet levede op til deres navn, Hotel Ecologia, ved kun at have elektrisk lys fra 18-22. Vi er blevet totalt A-mennesker på denne her tur, og vågnede (af os selv!) som alle andre dage omkring kl 7, tog vores højtelskede vandrestøvler på opdagelse i parken. En god hård gåtur blev belønnet med en svømmetur og lidt typisk Sarah-Line leg i nogle naturlige pools, som man ligger i lag mellem to vandfald og som man også kan klatre i mellem (hvis det giver nogen mening!?). Resten af dagen tilbragte vi på hostelets veranda, spillede kort og læste. Om aftenen fik vi selskab af vores canadiske ven, der tilfældigt var kommet forbi. Dagen efter startede vi igen med en god vandretur efterfulgt af en uforglemmelig tur i de nærliggende grotter. Vi fik ved indgangen i grotterne tildelt to snore til at binde vores klipklappere fast med og et tyndt stearinlys og vi blev guidet rundt i grotterne, som kun var oplyst af vores stearinlys. Guiden som kun kunne snakke spansk og
som i øvrigt var vildt freaky og mest mindede om en figur fra Bride of Chucky hev os rundt i mørket og fik os til at svømme gennem huler, kravle op ad smalle stiger, glide ned af glatte sten og hoppe ud fra klipper ned i underjordiske søer – alt sammen med det her stearinlys i hånden. Dagen efter gik turen så til Rio Dulce. En bustur på 7 timer var vi blevet fortalt. Den tog 13. Nu sidder vi så her ved floden og skal imorgen afsted mod byen Livingston, som bliver vores sidste Guatemala-stop inden Honduras.
Hej Sarah og Line
SvarSletDet rart at høre fra Jer. I trives godt på den nederste halvkugle.
Her er der sne, frost og langt til solskinsvejr.
Jeg kom ikke på skiferie i år men har hjulpet Adam med at lægge gulvvarme og gulv
Pas godt på hinanden
de kærligste hilsner Anders