Honduras

Så er vi på dykker-øen Utila. Vi ankom hertil i mandags efter to rejsedage fra Rio Dulce i Guatemala. Turen startede med en super flot bådtur op ad floden og herefter en masse chicken-busses til San Pedro Sula i Honduras, hvor vi ankom søndag aften. Vi var heldige at have mødt to tyske fyre, som skulle samme vej, for San Pedro var ganske forfærdelig og vi ledte forgæves i den mørke by efter en hæveautomat, der kunne spytte nogle penge ud til os - for på det tidspunkt var vi rimelig flade. Lines møde med Honduras startede dårligt; hun fik stjålet sine solbriller af en luder, blev skidt på af en fugl med diarré og måtte næsten vinke farvel til sin pegefinger efter hun kælede med hotellets ventilator. Morgenen efter skyndte vi os til Utila, en ø nord for Honduras, hvor dykning er meget flot og meget billigt. Når man ankommer til øen bliver man overfaldet af en masse folk fra forskellige dykkercentre, der alle prøver at lokke en til at vælge netop dem. De tilbydder alle det samme: dykkercertifikat, 2 ekstra gratis dyk og 4 overnatninger med morgenmad for omkring 300 $. Efter to timers salgstaler fik vi valgt et sted, og det var i virkeligheden nok den gratis øl, der gjorde udslaget. Sarah startede morgenen efter med et tune-up kursus inden hendes to dages advanced kursus og Line røg tilbage på skolebænken med noget nær 20 timers teori inden hun endelig fik lov at komme i vandet. De unge lækre dykkerfolk i teori-videoerne flirtede helt vildt meget, så den her obligatoriske dykker-buddy kunne godt blive starten på noget meget romantisk. Desværre for Line blev hun buddied up med selveste badeklovnen; en 40 årig canadier som keglede rundt i vandet og som Line måtte hjælpe med at snyde til eksamen fordi han ikke kunne finde ud af at læse dykkertabellerne. Sarahs advance kursus indeholdte en masse sjove dyk, bl.a. et nattedyk, hvor hun så sovende fisk, en blæksprutte og hummere. Hun var også på et navigationsdyk med kompas, dybdedyk (30 meter), vragdyk og et legedyk med forskellige konkurrencer. Efter vi begge havde gennemført vores kurser, kunne vi tage på dyk sammen og være hinandens buddies! Vi havde to dyk sammen og de var begge helt fantastiske. Dykkene var langs såkaldte coral-walls og vi så en masse forskellige fisk. Det er en fantastisk følelse at være vægtløs og trække vejret under vandet, og på de første par dyk overskygger den følelse næsten det faktum, at man er omgivet af fantastiske koraller og fisk. På vores dyk sammen var Line blevet godt tryg ved situationen og vi havde det ret sjovt. Især fordi vi lå lige bag Sarahs kursus-buddy og hendes kæreste, som fumlede rundt og konstant lavede mærkelige ting; jordede Sarah med lufttank og svømmefødder, svømmede i den forkerte retning og endte med at blive væk fra hinanden, da kæresten tog fejl af ind- og udblæsningsknapperne på dykkervesten (som ved hjælp af luft regulerer opdriften) og pludselig fløj afsted mod overfladen, så divemasteren febrilsk måtte gribe fast i hans svømmefødder og hive ham ned. Bonus info: det kan være fatalt at grine voldsomt på 18 meters dybde og hvis man smiler for meget (og har store kinder) bliver ens maske ret hurtigt fyldt med vand. Sidst på ugen var vi blevet godt mætte af Utila, som i sig selv ikke er synderlig interessant, så her søndag har vi sat kursen mod Nicaragua med et stop i Honduras’ hovedstad Tegucicalpa.