Så er vi på vej til Mexico City! Vi sidder netop nu i flyet og vinker farvel i retning af Manhattan mens tårer triller ned ad kinderne på os. Vi er begge i voldsomt søvnunderskud, så vi bruger selvfølgelig denne 5 timer lange flyvetur på at skrive postkort, opdatere bloggen, se film og løse japanske talopgaver. De sidste 6 dage i New York har været vidunderlige. Det var virkelig en fornøjelse at bo hos drengene igen og Sarah gik hen og blev deres nye yndingsdansker. Vi fik jo begge købt nogle virkelig gode vandrestøvler i onsdags, så dem brugte vi hele torsdagen på at gå til ved at gå byen tyndt og hike hvert et bjerg i Central Park. Klart at sådan en bedrift og dens medfølgende vabler fortjener at blive belønnet med en brandert, så vi tog på date med Colin, Ben og Spoon på en virkelig fancy italiensk restaurant, fik god mad, og fortsatte så i øvrigt natten på en virkelig fancy belgisk ølbar, hvor vi drak en enkelt stærk øl eller mange. Så det var to halvkvæstede piger, der fredag morgen (læs: middag) slæbte sig selv og deres tunge hoveder på Museum of Natural History. Her beundrede vi et ægte tyranosauros rex kranie, en informationsvideo om verdens sejeste dyr, dovendyret, og satte os herefter på en bænk for at glo på mennesker indtil vi besluttede os for at tage hjem igen. Da tømmermændene havde fortaget sig sidst på dagen, var det tid til en ny omgang og drengene tog o
s med til happy hour på en nærliggende bar, hvor vi havde en vildt sjov aften. Point til Sarah for hendes evner til altid at kunne få alle folk med til fjollede lege. Vi fejrede Bens fødselsdag om lørdagen med en god veggieburgerbrunch og herefter prøvede vi at forberede os på Mexico ved at se filmen Apocalypto. Er spændt på om vi kan undgå at blive malet blå og få hugget vores hoveder af, når vi skal besøge azteker ruinerne i Mexico City. Om eftermiddagen tog vi ud og spiste med drengene igen, fik et par øl på en ølbar kaldet Burp Castle og vendte derefter tilbage til lejligheden, hvor flere folk så småt dukkede op og hvor vi fik spillet den sværeste udgave af ”Margretheskål” nogensinde (spillet hvor man skriver en masse kendte personers navne ned og herefter skal beskrive eller imitere dem), siden drengenes definition af kendte mennesker indebar folk som Bens storebror og Matts chef. Dog underholdende. Senere tog vi videre på en hookah bar for seje mennesker. Hookah som i vandpibe, ikke luder. Men vi var ikke så sikre på vores sejhed og endte derfor på en anden hookah bar sammen med Spoon og Pete, hvor vi snakkede om cykler og bukser og savlede i en vandpibe hele natten. Søndag vågnede vi, som alle andre dage, alt for tidligt om morgenen, tak jetlag, men valgte så at give drengene en lektion i, hvordan man bager brød. Tror måske det var første gang deres ovn nogensinde blev brugt og det var da også en vældig interesseret Ben, der spurgte ind til meltyper og fortalte hvordan han troede, at det kun var brødmaskiner der kunne fremstille brød (!). Herefter slæbte vi mange sække tøj ned til et center for hjemløse og tog videre til Brooklyn, hvor to af drengenes veninder var værter for årets Super Bowl Sunday. Stor begivenhed herovre. De havde linet jeg-ved-ikke-hvor-meget mad op og så var der ellers dømt Jersey Shore marathon (et realityshow med mennesker ala Paradise Hotel gange hundrede så klamme, plus større muskler, orange tan og om muligt færre hjerneceller) inden Super Bowl kom på.
Omdrejningspunktet omkring Super Bowl er faktisk nærmest mere reklamerne end det er fodbolden. Reklamesekunder under Super Bowl er svinedyre, så det er kun de største firmaer der køber sig ind og der går derfor sport i at lave de sjoveste reklamer. Efter kampen tog vi tilbage til lejligheden, fik pakket de sidste ting og nydt den sidste vågne time i NYC med godt selskab. Starten på vores tur må siges at have været en god mundfuld amerikansk kultur og vi glæder os virkelig til alt, hvad der kommer til at ske på resten af rejsen. Vores første udfordring i Mexico City bliver at finde vores couchsurfer vært Octavio, som vi skal bo hos de næste 2 nætter inden turen går videre til Chetumal nær grænsen til Belize. Vi er spændte på, hvordan vi klarer os med den lille smule spansk vi behersker. Jeg er rimelig lost, men Sarah har heldigvis taget et spanskkursus på aftenskolen, så hun har lige, med bravour, opfanget at der blev sagt ”48” da der blev budt velkommen over flyets højtalere. Jeg opfattede at der blev sagt ”M&M’s”. Vi skal nok komme rigtig langt. Det var alt for nu – prøver lige at få en lille lur. Hasta luego.
Så er vi på vej til Mexico City! Vi sidder netop nu i flyet og vinker farvel i retning af Manhattan mens tårer triller ned ad kinderne på os. Vi er begge i voldsomt søvnunderskud, så vi bruger selvfølgelig denne 5 timer lange flyvetur på at skrive postkort, opdatere bloggen, se film og løse japanske talopgaver. De sidste 6 dage i New York har været vidunderlige. Det var virkelig en fornøjelse at bo hos drengene igen og Sarah gik hen og blev deres nye yndingsdansker. Vi fik jo begge købt nogle virkelig gode vandrestøvler i onsdags, så dem brugte vi hele torsdagen på at gå til ved at gå byen tyndt og hike hvert et bjerg i Central Park. Klart at sådan en bedrift og dens medfølgende vabler fortjener at blive belønnet med en brandert, så vi tog på date med Colin, Ben og Spoon på en virkelig fancy italiensk restaurant, fik god mad, og fortsatte så i øvrigt natten på en virkelig fancy belgisk ølbar, hvor vi drak en enkelt stærk øl eller mange. Så det var to halvkvæstede piger, der fredag morgen (læs: middag) slæbte sig selv og deres tunge hoveder på Museum of Natural History. Her beundrede vi et ægte tyranosauros rex kranie, en informationsvideo om verdens sejeste dyr, dovendyret, og satte os herefter på en bænk for at glo på mennesker indtil vi besluttede os for at tage hjem igen. Da tømmermændene havde fortaget sig sidst på dagen, var det tid til en ny omgang og drengene tog o
s med til happy hour på en nærliggende bar, hvor vi havde en vildt sjov aften. Point til Sarah for hendes evner til altid at kunne få alle folk med til fjollede lege. Vi fejrede Bens fødselsdag om lørdagen med en god veggieburgerbrunch og herefter prøvede vi at forberede os på Mexico ved at se filmen Apocalypto. Er spændt på om vi kan undgå at blive malet blå og få hugget vores hoveder af, når vi skal besøge azteker ruinerne i Mexico City. Om eftermiddagen tog vi ud og spiste med drengene igen, fik et par øl på en ølbar kaldet Burp Castle og vendte derefter tilbage til lejligheden, hvor flere folk så småt dukkede op og hvor vi fik spillet den sværeste udgave af ”Margretheskål” nogensinde (spillet hvor man skriver en masse kendte personers navne ned og herefter skal beskrive eller imitere dem), siden drengenes definition af kendte mennesker indebar folk som Bens storebror og Matts chef. Dog underholdende. Senere tog vi videre på en hookah bar for seje mennesker. Hookah som i vandpibe, ikke luder. Men vi var ikke så sikre på vores sejhed og endte derfor på en anden hookah bar sammen med Spoon og Pete, hvor vi snakkede om cykler og bukser og savlede i en vandpibe hele natten. Søndag vågnede vi, som alle andre dage, alt for tidligt om morgenen, tak jetlag, men valgte så at give drengene en lektion i, hvordan man bager brød. Tror måske det var første gang deres ovn nogensinde blev brugt og det var da også en vældig interesseret Ben, der spurgte ind til meltyper og fortalte hvordan han troede, at det kun var brødmaskiner der kunne fremstille brød (!). Herefter slæbte vi mange sække tøj ned til et center for hjemløse og tog videre til Brooklyn, hvor to af drengenes veninder var værter for årets Super Bowl Sunday. Stor begivenhed herovre. De havde linet jeg-ved-ikke-hvor-meget mad op og så var der ellers dømt Jersey Shore marathon (et realityshow med mennesker ala Paradise Hotel gange hundrede så klamme, plus større muskler, orange tan og om muligt færre hjerneceller) inden Super Bowl kom på. 
Omdrejningspunktet omkring Super Bowl er faktisk nærmest mere reklamerne end det er fodbolden. Reklamesekunder under Super Bowl er svinedyre, så det er kun de største firmaer der køber sig ind og der går derfor sport i at lave de sjoveste reklamer. Efter kampen tog vi tilbage til lejligheden, fik pakket de sidste ting og nydt den sidste vågne time i NYC med godt selskab. Starten på vores tur må siges at have været en god mundfuld amerikansk kultur og vi glæder os virkelig til alt, hvad der kommer til at ske på resten af rejsen. Vores første udfordring i Mexico City bliver at finde vores couchsurfer vært Octavio, som vi skal bo hos de næste 2 nætter inden turen går videre til Chetumal nær grænsen til Belize. Vi er spændte på, hvordan vi klarer os med den lille smule spansk vi behersker. Jeg er rimelig lost, men Sarah har heldigvis taget et spanskkursus på aftenskolen, så hun har lige, med bravour, opfanget at der blev sagt ”48” da der blev budt velkommen over flyets højtalere. Jeg opfattede at der blev sagt ”M&M’s”. Vi skal nok komme rigtig langt. Det var alt for nu – prøver lige at få en lille lur. Hasta luego.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar