3 dages bumpy road

”Er der nogen, der har set mit turistvisum, som er essensielt for, at jeg kan komme ud af Chile??” Sarah gav turen til Bolivia en dramatisk start. Vores chauffør blev hvid i hovedet og udbrød noget i stil med ”Nej nej nej, det er ikke godt. Måske du kan komme afsted i morgen...”. Manden i immigrations-båsen tog det dog ikke nær så tungt og tegnede indgangsstempelet med sin kuglepen, og gav Sarah de nødvendige stempler uden så meget som at kaste et blik på hendes våde øjne. Afstiafsted kom vi, os 3 piger, en dansk fyr Jakob og et ældre fransk ægtepar - Bernard et Annik. Jeepturen bestod af mange stop ved forskellige fantastiske naturfænomener; laguner i forskellige farver, vulkaner, flere laguner, laguner med flamingoer, laguner med lamaer, sten og klipper. Det var mere fantastisk end det umiddelbart lige lyder. Naturen er overvældende, storslået og fuldstændig ubeskriveligt. Ikke engang vores billeder kan retfærdiggøre den. Vi har haft to overnatninger undervejs og chaufføren har kokkereret alle måltider til os. Eftersom vi steg i højden siden grænsen, blev vi ramt af træthed og hovedpine den første aften, men det har vi vænnet os til nu. Hostelet lå in the middle of nowhere og vi legede med værtens ensomme søn. Den anden aften tilbragte vi i en lille lokal landsby, hvor vi var de eneste turister og tog til fodboldkamp i den lokale gymnastiksal. Sidste dag startede med solopgang over saltørkenen Salar de Uyuni – en 12000 km2 stor saltslette i 3500 meters højde. Verdens største. Den har vi faktisk kørt i gennem hele dagen... En meget unik oplevelse - der er hvidt så langt øjet rækker. Billederne fortæller mere end vi kan skrive, så tag et kig. I morgen drager vi mod Potosi for at sprænge med dynamit.