Så har vi tilbragt 10 dage i Costa Rica og vi er nu klar til at mødes med Kamille i lufthavnen og drage mod Chile. Vi startede ud med at tage til Mondeverde, eller nærmere betegnet Santa Elena. En lille by, der tydeligvis udelukkende lever af deres turister. Hvis man ikke vil smide en masse penge efter arrangerede ture, er der faktisk ikke noget at lave. Vi tog derfor på en såkaldt canopy tour, hvor man iført seler suser hen ad lange kabler – en udvidet udgave af de svævebaner vi kender fra legepladser. Kablerne var op til 1 km lange og nogle af dem hang i over 100 meters højde hen over grønne dale. Det var meget flot, men gik også ret stærkt, så fornøjelsen var kort. På den sidste tur blev selen sat om på ryggen og man blev spændt op som en supermand med hovedet først.
Dagen efter besøgte vi nationalparken i Santa Elena, som er en cloudforest. Meget fugtig og med mange skjulte dyr... tror vi nok. Herefter gik turen til Montezuma, en lille bitte hippieby ud til vandet. Her var vi en enkelt dag og gik op til et stort vandfald, hvor vi kunne bade og hoppe og te os som aber. Vi tog dernæst til Quepos, der ligger tæt ved nationalparken Manuel Antonio som vi havde hørt meget godt om. Om eftermiddagen tog vi på stranden sammen med to danskere vi mødte på vej til Quepos. Vi spillede tå-petanque og frisbee samt legede i bølgerne hele dagen. Dagen efter gik turen til Manuel Antonio og i modsætning til Santa Elena, var så vi rent faktisk dyr! Glæden var især stor, da vi endelig så dovendyr. Den sejeste så vi dog hænge på et hegn på vejen hjem. Aberne i parken var meget vant til turisterne, så dem kom vi tæt på. Der var dog også abe-bander, der huserede på strandende og systematisk stjal folks ting. Det gik også ud over os, og vi fik stjålet en pose bananer, som vi havde liggende nede i en anden pose – én abe stjal posen mens en anden aggressivt hvæsede af os – organiseret kriminalitet. Desværre blev vores tur op til den gamle enøjede hippie aldrig til noget, da han aldrig svarede tilbage på vores mail. I stedet tilbragte vi en
ekstra dag i Quepos på vores hostel, omkranset af en tyk mur med pigtråd og med 4 vagthunde gående rundt. Heldigvis var der have og pool. De sidste 2 nætter har vi været i hovedstaden, San Jose. Byen er ikke synderlig spændende, men vi har da fået uploadet billeder på facebook, så nu vil vi ikke høre mere brok ;) Nu glæder vi os bare rigtig meget til at mødes med Kamille og til alle de oplevelser der venter på os i Sydamerika. Det er dog alligevel en anelse vemodigt at sige farvel til Centralamerika som har været helt fantastisk og som klart kan anbefales til alle jer derude :)
Så har vi tilbragt 10 dage i Costa Rica og vi er nu klar til at mødes med Kamille i lufthavnen og drage mod Chile. Vi startede ud med at tage til Mondeverde, eller nærmere betegnet Santa Elena. En lille by, der tydeligvis udelukkende lever af deres turister. Hvis man ikke vil smide en masse penge efter arrangerede ture, er der faktisk ikke noget at lave. Vi tog derfor på en såkaldt canopy tour, hvor man iført seler suser hen ad lange kabler – en udvidet udgave af de svævebaner vi kender fra legepladser. Kablerne var op til 1 km lange og nogle af dem hang i over 100 meters højde hen over grønne dale. Det var meget flot, men gik også ret stærkt, så fornøjelsen var kort. På den sidste tur blev selen sat om på ryggen og man blev spændt op som en supermand med hovedet først. 
Dagen efter besøgte vi nationalparken i Santa Elena, som er en cloudforest. Meget fugtig og med mange skjulte dyr... tror vi nok. Herefter gik turen til Montezuma, en lille bitte hippieby ud til vandet. Her var vi en enkelt dag og gik op til et stort vandfald, hvor vi kunne bade og hoppe og te os som aber. Vi tog dernæst til Quepos, der ligger tæt ved nationalparken Manuel Antonio som vi havde hørt meget godt om. Om eftermiddagen tog vi på stranden sammen med to danskere vi mødte på vej til Quepos. Vi spillede tå-petanque og frisbee samt legede i bølgerne hele dagen. Dagen efter gik turen til Manuel Antonio og i modsætning til Santa Elena, var så vi rent faktisk dyr! Glæden var især stor, da vi endelig så dovendyr. Den sejeste så vi dog hænge på et hegn på vejen hjem. Aberne i parken var meget vant til turisterne, så dem kom vi tæt på. Der var dog også abe-bander, der huserede på strandende og systematisk stjal folks ting. Det gik også ud over os, og vi fik stjålet en pose bananer, som vi havde liggende nede i en anden pose – én abe stjal posen mens en anden aggressivt hvæsede af os – organiseret kriminalitet. Desværre blev vores tur op til den gamle enøjede hippie aldrig til noget, da han aldrig svarede tilbage på vores mail. I stedet tilbragte vi en 
ekstra dag i Quepos på vores hostel, omkranset af en tyk mur med pigtråd og med 4 vagthunde gående rundt. Heldigvis var der have og pool. De sidste 2 nætter har vi været i hovedstaden, San Jose. Byen er ikke synderlig spændende, men vi har da fået uploadet billeder på facebook, så nu vil vi ikke høre mere brok ;) Nu glæder vi os bare rigtig meget til at mødes med Kamille og til alle de oplevelser der venter på os i Sydamerika. Det er dog alligevel en anelse vemodigt at sige farvel til Centralamerika som har været helt fantastisk og som klart kan anbefales til alle jer derude :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar